Da Danmark blev besat den 9. april 1940 mærkede den langelandske befolkning ikke meget til den tyske værnemagt.

De ændringer der berørte hverdagen beskrives i små afsnit, såsom politiske forhold og alsang, modstandsbevægelsen, augustoprøret i 1943 og ikke mindst strandingen af en tysk flydedok på Påø strand den 4. maj 1945, samt de civile tyske flygtninge indtil Langeland blev ”rigtig befriet” af engelske soldater den 23. maj 1945.

Vi følger forfatterens liv fra han blev født i Fuglsbølle i 1950.

Der nævnes en masse personer som han har kendt igennem tiden.

En historie om lærer Hans Peder Kristensen, der var lærer i Bagenkop og Søndenbro gennem 38 år, fra 1895 til 1933.

Hvem var han, hvor kom han fra, hvordan blev han lærer, og hvad var hans vigtigste budskab?

For godt 100 år siden ”udvandrede” mange fra adskillige steder i Danmark. Det var også tilfældet på Strynø.

I 1920 oprettedes en hjemstavnsforening, og foreningen fejrer således 100 års jubilæum den 7. oktober 2020.

Jeanne Vedø Søegaard

Og Mogens Christensen

I år fejrer vi 200 året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.

H.C. Ørsteds portræt er på mange ting, og er derfor blevet store samleobjekter som f.eks. frimærker, breve, stempler, postkort og receptkuverter.

Forfatterens beretning starter 1. august 1950, hvor hans forældre overtog en ejendom i Ennebølle på Nordlangeland.

Der fortælles om en masse episoder i hjemmet og hos de omkringboende naboer, som dagligdagen nu var på den tid på landet i mange familier.

Hvem var neger Carl Ulrich Frederik Brava og hvordan var han havnet i Tranekær som hushovmester på Tranekær Slot?

Mona Kristensen beskriver et begivenhedsrigt liv på de bonede gulve for en lille sort dreng fra slaveskibet Christanus Quintus, der ankom den 20. juni 1708 til Christianshavn.

I 2014 blev bibelen stjålet fra Bagenkop Kirke, men blev fundet i en våd græsmark lang tid efter.

Den var svært beskadiget, men blev smukt restaureret og afleveret i kirken igen den 8. juli 2018.

I 1978-79 hærgede en voldsom snestorm, ikke mindst på Langeland.

Forfatteren havde lånt Bryggergården, Snødevej 62 for at fejre nytår der med venner.

Det blev et noget anderledes ophold på grund af snestormen end det familierne havde forventet.

Efter at være flyttet til Rudkøbing i 2007 modtager T.S. et brev fra et ukendt familiemedlem.

Det viser sig ved henvendelse og hjælp fra Nordlangelands Lokalarkiv at føre slægten på Langeland tilbage til 1638.

I 1885 forlod Augusta Mogensen som nygift Bregnebjerggård. Med sig tog hun en flaske med en pære i.

I 1972 blev flasken tilbageleveret til gården sammen med en beskrivelse af familiens opholdssteder i tidens løb.

Kirkeskibet i Magleby Kirke menes at være ophængt i ca. år 1800,

Bagenkop skibet blev indviet i 1920.

I 1928 blev begge skibe taget ned til restaurering og fra dette år er det hvert syvende år, at der afholdes skibefest.

Senest her i 2019.

Langelandsbanen

Stationen, der blev til trinbræt – og trinbrættet, der blev til en lille station

Sejlads til og fra Strynø har fundet sted fra de første mennesker bosatte sig på øen.

Det var nødvendigt at sejle, al transport af mennesker, gods, forsyninger skete af vandvejen, og det gør det stadig i dag.

Poul Bjerggaard Petersen var bådebygger i Bagenkop fra 1957 til 1962.

Denne artikel er et glimt af ”Gilleleje Petersens” livshistorie med fokus på årene i Bagenkop Bådebyggeri.

I 1962 etablerede Poul bådebyggeri i Rudkøbing.

I Ahlefeldtsgade, hvor der nu ligger en Fakta-butik, lå Langelands Automobilforretning, hvor Birger Nielsen gerne ville have en læreplads som automekaniker hos Jørgen Jensen.

Aftalen var at han skulle være ”arbejdsdreng” i et halvt år før der kunne skrives lærekontrakt, men det gik ikke som han havde håbet.

En anden fik hans plads.

I 1919 rejste 5 københavnere i samlet flok til Hou, hvor de alle købte et af de nyopførte ens sommerhuse, som 3 brødre fra Rudkøbing havde bygget.

I dag ejes de 89 huse i foreningens område af folk fra hele Danmark, det har været en tradition at københavnerhusene gik i arv, men den æra slutter snart.

En beretning om en tysk families liv som flygtninge ved slutningen af 2. verdenskrig.

Hovedpersonen i denne beretning, Renate Bendig, er blevet en  velintegreret langelænder.

Malermester Hans Holm Hansen blev født i 1872 som ældste søn af skipper Rasmus Hansen og hustru Cathrine Elisabeth Holm. Familien voksede på 17 år til elleve børn.

Han gik i lære og blev uddannet som dekorationsmaler, hvilket endte med at han overtog Søren Bendixens malerforretning i Østergade 8. I 1899 åbnede han således en malerforretning i Sidsel Bagers gade 2, hvor han fik rigtig mange kunder fra den bedste borgerstand.

I 1903 købte han Ørstedsgade 7 og i 1909 blev han gift med Margrete Brandrup.

I 1942 solgte Holm Hansen til Aksel Larsen.

Hans kone døde i 1960 og han selv døde i 1967 – 95 år gammel.

Kontrolassistent Sofus Larsen

Midtlangelands Herregårdsmejeri

Lige siden 1700-tallet havde grevskabet Langeland, dvs. Tranekær, hentet akademiske arkitekter udefra til forskellige 

opgaver.

I årene omkring 1910-14 havde Rudkøbing to arkitekter Christian P. Bowman og Ludvig Andersen.

Strynøs geografiske beliggenhed har fra tidlig tid givet øens befolkning mulighed for beskæftigelse på havet.

Således gik det også for Christen A. Christensen – født i 1867 – da han efter konfirmationen blev sømand. 

Han førte en omfattende dagbog, mens han var påmønstret "Hydra".

I Snøde har der været skole tilbage til 1700-tallet.

Forfatteren beskriver ifølge faderens (Hans Marius Elmelund) optegnelser hvordan livet som ung 2. lærer i Snøde var fra 1937-1951.

Den første KFUM sommerlejr på Langeland fandt sted i 1911 i et telt på en gård i Snøde. I 1912 blev der opsat en træbarak hvori lejren blev holdt indtil barakken i 1916 blev fragtet på båd til Longelse Sønderskov. Her byggede man så et hus af bloksten, som blev indviet i 1920.

Senere er lejren blevet udvidet og moderniseret. 

Brugerne er naturelskere, såsom spejdere, dykkere og jægere. desuden bruges lejren af SFOére og til familiesammenkomster.

Bagenkop savværk blev i næsten 100 år drevet af den samme familie.

Omkring 1870 startede tømrermester Hans Nielsen på adr. Østergade 70.

Firmaet går derefter " i arv" til søn og derefter barnebarn Hans Skov Nielsen, som dør i 1960 og hans enke sælger savværk og beboelse til H. F. Hansen.

Valdemar Jørgensen blev født på Strynø i 1893 som søn af gårdejer Henrik Jørgensen. Skolegangen sluttede for Valdemar da han fyldte 14 år. Da landbruget ikke interesserede ham meget var det helt andre ting, der optog ham.

Ved flid og dygtighed sparede han op og studerede indtil han i 1926 bestod afgangseksamen og dermed var akademisk arkitekt.

På Langeland blev etableret en del andelsmejerier og i Tullebølle var der driftige folk der fik startet et andelsmejeri i 1885.

I 1930 ansatte man bestyrer P.P. Fink. Han bestyrede mejeriet til det lukkede i 1967.

Hans datter Grethe fortæller, hvordan det var at vokse op på Tullebølle Mejeri.

Langeland fik de første frysehuse i 1948. Det skete i Snøde og Tullebølle. Generelt blev der etableret 22 frysehuse på Langeland og Strynø, alle andelsvirksomheder, bortset fra Humble Centralfryseri.

Efter ca. 25 år begyndte afviklingen af frysehusene i takt med at familierne selv investerede i egne frysere.

En autentisk beretning om forelskelse og jalousi og hvor dramatiske følger dette kan få.

I 1926 dræber den gifte 26-årige Thorvald Andersen sin elskede kæreste Karla med skud fra et gevær, hvorefter han også skyder sig selv.

Da Alfred Hansen, Bagenkop modtog sit eksamensbevis, havde han i tre vintre (1940-1943) cyklet 2 gange om ugen til handelsskolen i Rudkøbing, en tur på 25 km hver vej.

Han førte dagbog, hvori han berettede om sine oplevelser under krigen.

Inge Hansen, der var gift med Alfred Hansen, fortæller om en oplevelse hun selv har haft under krigen. 

Hendes far fiskede fra Spodsbjerg Havn og han lånte i hemmelighed sin jolle ud til at fragte 5-6 jøder til Lollandskysten.

I november 1908 kunne mejeribestyrer Kr. Kristensen Tange byde det første hold elever velkommen på skolen, som han lod opføre på Kohavebakken.

Skolen fungerede med undervisning i almene fag. Efter 13 år måtte skolen lukke, men genopstod i 1945 som landbrugs- og husholdningsskole, dog afbrudt af besættelsesmagten, som indlogerede soldater og flygtninge i bygningen fra april til september 1945.

Undervisningen af unge landmænd stoppede i 1963 og husholdning i 1974. 

Nye tider nåede Kohavebakken og en efterskole blev oprettet for unge, der kunne gennemføre 9. og 10. klassetrin her.

I 1814 blev den første egentlige folkeskolelov indført. 

Instruksen for lærerne i almueskolen på landet var detaljeret, også hvad angår afstraffelse af børn. En forfærdelig hændelse i skolestuen på Strynø i 1909 trak lange spor.

Træ er et vigtigt materiale til møbler, bygningsmateriale og mange andre ting. 

Der er sket en stor udvikling med forarbejdelsen af træ fra man startede med håndkraft til man lod maskiner overtage det hårde arbejde.

Vi følger denne udvikling på Illebølle Savværk fra starten i 1903 og til konkursbegæringen i 2001.

Der sluttes med en kort beskrivelse af de øvrige savværker, der har eksisteret på Langeland.

Der har på Langeland eksisteret en række lokale aviser, der blev trykt på øen.

Mogens Christensens baggrund for at følge avisens fremstilling til udgivelsen er dels hans fars ansættelse som typograf og faktor samt at han selv har tilbragt mange timer på Langelands Avis.

Den 27. juli 1868 blev der tinglyst skøde på Snødevej 49 til bagermester Anthon Andersen. Bagerparret startede med at beværte kunderne i et lokale ved bageriet. Da man søgte og fik bevilling til at anlægge og drive krohold, blev kroen bygget ved foden af Snøde Kirke og forblev i familiens eje til 1906. Peder Jensen blev da den nye kromand efterfulgt af bl.a. Just Andersen, Victor Bøje Nielsen, Holger Andersen og til sidst Anna og Alfred Hansen. 

Alfred Hansen omkom på tragisk vis, da kroen brændte i 1974. Brandtomten blev ryddet og kroen blev aldrig genopført.

Forfatterens forældre drev Holmegård først som forpagtere og fra 1938 som ejere. 

Vi følger de mange udfordringer som det gav i årenes løb indtil hans far i 1945 afhændede gården til Proprietær Nielsen, Søgård.

Skribenten valgte selv at søge til Langeland for at aftjene sidste del af sin værnepligt og blev således indkvarteret på Broløkke, ikke så langt fra den ny radarstation, som han skulle være med til at tage i brug. Det foregik under ret frie forhold, så fritiden gik med at tjene lommepenge på nærliggende gårde.

En forelskelse i en pige i Bagenkop førte til et giftermål, der varede i 56 år.

Fortælleren blev født i Rudkøbing i 1936 som søn af Niels Rasmussen på Sydfynske. 

I mange af afsnittene forekommer navne og beskrivelse af personer, som vil virke bekendt for en hel del læsere.

I Klavsebølle voksede to unge mænd op. Det var Kristian og Rasmus Kristiansen.

Kristian var ikke gift, men fik en ung pige, Mathilde på 17 år, til at passe husholdningen. 

Kristian døde i 1961 (91 år) og året efter døde Mathilde (80 år) efter at have været ’midlertidig’ ansat som husbestyrerinde i 62 år.

Gruelund som hørte under Tranekær Gods blev udflyttet omkring 1798-1805 til stedet, hvor det ligger nu, og blev i samme families eje omkring 200 år.

Jorden er udstykket til sommerhusgrunde og gården er nu indrettet til ferielejlighed.

På Langeland var der i 1837-1839 en religiøs vækkelse, så voldsom, at den gav genlyd i hele landet.

Vækkelsen opstod ikke af sig selv på Langeland. Der var allerede en del indre, men ikke åbenlys, modstand imod kirken og skolevæsenet.

I Ugeavisen Øboen kunne man i oktober 2014 se en overskrift der hed ”Spøgelseshus skal rives ned”, det var den gamle feriekoloni Hjortebakken i Lohals.

Den gamle lejrskole er fra 1916, men blev droppet som koloni i 1970. Her får man et indblik i koloniens historie og nogle erindringer derfra.

Ejendommen matr. nr. 24 a Rudkøbing Markjorder kaldtes "Kohavegård" allerede i de senere folketællinger fra 1800-tallet. Denne ejendom har været i slægten Jørgensens eje siden ca. 1830, hvor det sandsynligvis var bødker Hans Christian Jørgensen, der byggede hus i Kohaven i 1830. Hans søn Lars Jørgensen blev kalkbrænder og jordbruger på ejendommen, som blev udvidet og der blev tilkøbt marker. Hans hustru Jensine Hansen startede mejeridrift på gården.

Deres søn Christen Jørgensen, kaldet avlsbrugeren opkøbte talrige jordstykker og gården voksede til ca. 52 tdl.

I 1947 overtog sønnen Lars Nistrup Jørgensen Kohavegård. I forbindelse med Langelandsbroens bygning i 1962 blev en del af gårdens arealer dels eksproprieret og dels solgt til kommunen, og her findes i dag boligområdet "Kohaven" og industriområdet "Ryttermarken".

Lars Nistrup Jørgensen har nedskrevet og fortalt om gårdens drift gennem tiderne. 

En umulig kærlighedsaffære:

Frøken Mette Brochdorff von Steensen og tjener Johan Abraham Truschewsky

Holmegård er en gammel hovedgård og dens historie er omtalt allerede i 1500-tallet, men i 1749 købte Frederik Ahlefeldt gården ind under sit private gods – Ahlefeldt Gods. I 1937 købte Marius Andersen gården efter at have forpagtet den i ni år. Sønnen Hans Erik Vinggaard, der blev født i 1930 skildrer her gårdens folk, haven og bygningerne, arbejdet på Holmegård, kobesætningen, der blev smittet af " mund- og klovesyge" og de gode relationer familien havde til borgerne i Magleby Kommune, især til Bagenkop.

Økonomien efter sygdommen i kobesætningen gjorde, at gården blev solgt i februar 1945.

En mindesten ved indgangen til Fredskoven henleder opmærksomheden på en af Rudkøbings store iværksættere, nemlig Ferdinand Christensen. Hvem var så denne mand?

Denne beretning beskriver hans korte liv, han blev født i 1840 og døde i 1892.

Hans far skipper Mads Christensen gik ned med skonnerten "Viggo" i 1847 og efterlod hustruen Bodil Catrine og tre små børn mellem 8 og 5 år. Familien boede i Ramsherred 57. Ferdinand var en meget driftig mand, der foruden skibsdrift overtog det lokale teglværk, drev kulhandel, og med sine 30 ansatte byggede han små huse på Kirkegårdsvej og Bellevue, samt sit eget hus på hjørnet af Kirkegårdsvej og Strandbakken.

I 1876 blev Ferdinand indvalgt i byrådet. Han uddelte bl.a. kul til mindrebemidlede og var med i komiteen til "fattige børns bespisning". I 1886 fik han med 24 aktionærer oprettet den første telefoncentral i Nørregade 29 med 70 abonnenter. I 1876 besluttede købmand Ferdinand Christensen og fotograf Hansen at etablere et lystanlæg i Fredskoven, hvorefter en masse arrangementer blev afholdt i årenes løb. I 1892 finder man ham i et udhus, hvor han har hængt sig efter en rejse til København, hvor han tog ophold med mellemrum pga. sin depression. Trods forsøg på at skjule hans tragiske dødsårsag valgte hans enke at flytte til København med familien.

I Søndenbro er der rejst 3 sten ved Lindebjerggård. Den ene til minde om den forfærdelige naturkatastrofe i 1872, hvor det i 1853 inddæmmede Magleby Nor blev oversvømmet under stormfloden den 13. november.

Den anden sten er rejst foran gårdspladsen på Lindebjerggård, Fogedgade 12, og er indviet i 1997 af 6. generation på gården.

En tredje sten fra seneste istid blev gravet fri i Magleby Nor, flækket i to dele, hvoraf den ene del blev rejst til minde om sammenlægningen af Lindebjerggård og Solmosegård i 2004 og den andel del blev brugt i 2006 til bordplade med inskription.

Efter afslutningen af Danmarks besættelse 4. maj 1945 var der stadig mangel på næsten alt, men alligevel havde danskerne og herunder langelændere overskud til at hjælpe nødlidende og underernærede børn fra andre lande. 

I 1946 blev der således skaffet plads til 50 franske børn hos familier på Langeland, Siø og Strynø. Disse børn trivedes og fik hurtigt mere huld på kroppen. Flere af børnene er forældreløse og det bliver en tårevædet afsked. I 1947 ankom først 66 og senere yderligere 23 polske børn på "ferie" på Langeland, flere af dem kom fra børnehjem og for dem var det særlig svært at skulle sige farvel til deres kærlige plejemødre. Man kan så diskutere om et sådant kortvarigt ophold i "paradis" var 

det rigtige for børnene. Senere blev nødhjælpen givet der, hvor børnene var.

Fra 4. maj 1945 til 16. marts 1946 opholdt der sig i en periode 900 tyske, civile flygtninge på Langeland.

Ved krigens ophør ankom både sårede soldater, gamle mennesker, kvinder og børn til Langeland, idet de flygtede fra de fremrykkende russiske tropper. I maj 1945 blev flere flygtningeskibe bombet i Østersøen og mange lig drev i land. Ud for Spodsbjerg blev skibet "Pallas af Bremen" bombet med 350 flygtninge om bord, ca. 75 omkom. De overlevende blev først indkvarteret på den nuværende efterskole på Nørrebro, flere kom til og senere på efteråret blev der oprettet yderligere lejre, 4 i Lohals og 1 i Fredskoven. Der blev udarbejdet en protokol ved oprettelse af de 5 lejre, hvor samtlige flygtninges navne blev registreret.

Artiklen belyser de vilkår, som flygtningene blev budt indtil de sidste blev transporteret hjem over grænsen den 15. februar 1949.

Beskrivelse af Lindelse Nor med dets småøer, samt flere meget smukke naturbilleder derfra. 

Stifteren af Langelands Museum, Jens Winther udgravede i 1920-erne en større boplads fra yngre stenalder på Lindø.

Spændende er det også, at Hakon Berg gjorde et stort fund i 1940-erne på halvøen Købingshoved, der ligger inderst i Lindelse Nor. Herfra vides det at Købingshoved har været en borg og en mindre by omkring år 1300.

Den 11. oktober 2012 kunne Bio Langeland fejre 10 succesfyldte år som foreningsejet biograf. Den drives uden offentlig støtte af ca. 100 frivillige medarbejdere, der arbejder gratis. 

Artiklen beskriver de mange op- og nedture, som en utrættelig gruppe personer måtte igennem for at få hele projektet op at køre, og da det endelig lykkedes blev indvielsen en sand folkefest for både de indbudte og for de flere hundrede mennesker der strømmede til åbent hus.

Her i 2012 er biografforeningen økonomisk godt kørende med en likvid formue på ca. halvanden million kroner og tæt ved 900 medlemmer, hvilket viser, at Langelændere både har viljen og kan gennemføre den, hvilket er positivt for øen i disse tider. Biografen har desuden – ud over at vise film – en ikke ubetydelig social funktion.

Chr. Pedersen. Norsk blev født i 1817 og blev i 1844 gift med Inger Cathrine Andreasen. Han fik borgerskab som skipper i 1850.

Alle sønnerne blev også skibsførere med part i deres skibe.

I 1993 forliste han med "Catharina Maria" ved Heiligenhafen, men han nåede at bjerge livet og anskaffede sig en ny jagt.

C.P. lagde ikke skjul på at han var smugler, selv toldvæsenet vidste det og satte altid vagt ved skibet i havn. Alligevel lykkedes det ham altid af få varerne smuglet i land. Fx hans kaffe var god og billig, så "norsk kaffe" var meget efterspurgt hos "Hjørne-Rasmussen" i Østergade 5.

C.P. Norsk døde i 1905.

I 2012 fik Byarkivet en henvendelse fra Stevns Museum, da en tysk marinearkæolog var ved at undersøge et skibsvrag, der var hjemmehørende i Rudkøbing. Skibet gik ned med en last af kalksten mellem Faxe og Kiel. 

Det har vist sig at C.P. Norsk ikke var alene om bord da skibet forliste, med sig havde han en 14-årig skibsdreng ved navn Anton Chr. Stæhr, han var søn af en næsten-nabo i Ramsherred - C. I Christensen.

Artiklen er baseret på Ellen Jepsens erindringer.

Karoline Lucie Meyer blev født i Rudkøbing, Nørregade 16, den 5. juni 1900 som datter af Kirstine og Julius Meyer.

I 1925 mødte hun Carl Henrich Jepsen, som var født og bosat i Tyskland. De blev gift i Hamburg i 1926, men pga nazismen så de sig nødsaget til at flytte til Danmark i 1935 med deres to børn. Her startede de i Nørregade en rulleforretning, men i 1939 købte de huse Ramsherredsgade 77.

Fra 1943 og under krigen væltede ulykkerne ned over familien, og alle disse genvordigheder gjorde, at familien blev splittet og senere samlet igen i Flensborg.

Ellen Jepsen blev forlovet med Carlo og rejste i 1950 tilbage til Danmark, hvor hun kom i huset hos smedemester Poul Pico, Jens Winthers vej 3. 10 dage efter ansættelsen her fik hun den sørgelige meddelelse at begge hendes forældre havde begået selvmord ved at tage gas.

Ellen er i dag 81 år og bor i Odense.

Siden Knud Pedersen engang i 1950-erne så sin første dilettantforestilling på Ålekroen i Bisserup på Sydsjælland er der opført mange stykker på scenerne i landets forsamlingshuse til stor morskab for det fremmødte publikum.

Magleby Forsamlingshus udgav i 2002 et festskrift i forbindelse med husets 100-års fødselsdag, hvori Bagenkop Dilettantforening nævnes første gang 2. november 1902.

I 1930 indtog Magleby Gymnastikforenings Dilettanter huset med en forestilling, der hed "Den kloge mand".

Fra 1962 til 1990 blev der ikke spillet dilettant i forsamlingshuset, men dette ville Nordenbro og Omegns Borgerforening heldigvis ændre på, første år sendte man bud efter Bjerreby-dilettanterne, men året efter fandt man lokale skuespillere - en gammel tradition var heldigvis genoplivet og i 1996 dannedes foreningen Magleby Dilettanterne, som også laver revy i forbindelse med Bagenkop Havnefest.

På Byarkivet findes en række såkaldte hundeprotokoller ført af sognefogeden i Simmerbølle i årene 1938-1960. Artiklen her er baseret på oplysninger i 1941.

Den såkaldte hundelov blev vedtaget i 1937 og det var således sognefogedens opgave at sikre sig at hundeejerne betalte afgift og at deres dyr var forsvarligt forsikret.

I 1940 i Simmerbølle sogn var antallet af hunde 107, heraf var 48 af racen Foxterrier, hvorimod den populæreste hunderace i 2011 var Schæferen, tæt fulgt af Labrador og Golden Retriever.

Banen indviet 4. oktober 1911.

Banens første driftsbestyrer var A. Bülow, ansat 1-6-1907.

Rudkøbing fik i 1928 sit eget meget karakteristiske 24-timers ur, konstrueret af urmager Gorm Wilhjelm. Uret hænger der endnu og det virker stadig.

Den 2-9-1962 kørte det sidste tog sin afskedstur fra Rudkøbing Station kl. 21.45.

Driften blev indstillet den 29-9-1962 og Langelandsbanen A/S trådte i likvidation den 1-10-1962.

Marius Christensen og hans hustru Ane Marie købte Langø i 1894. øen har nu været i familiens eje i 117 år.

Øen blev landfast i 1911, idet Marius med hjælp af sønner og svigersøn byggede en dæmning på 334 m. 

Ane Marie døde i 1930 og Marius blev boende på øen til sin død i 1934.

Børnene rejste i 1934 en mindesten i bakken på Lindø over deres forældre.

Forfatteren flyttede i 1970 til "Skrækkenborg", Dageløkkevej 12, hvor flere vidt forskellige mennesker for små midler med mere eller mindre held prøvede at starte et nyt liv ved at etablere et kollektiv. 

Senere i løbet af 1971-72 etableredes endnu et kollektiv på Prydsgården i Svalebølle, det eksisterede til 1979.

Foreningen "2. oktober" fik overdraget skødet på "Skrækkenborg", men fællesskabet blev opløst i 1980, husene blev solgt og overskuddet fra salget skulle indgå i en fælles nystiftet fond.

Forfatteren og hans familie flyttede i 1981 til Mozambique.

Fra stolthed til skrot –

Bagenkop/Kiel rutens storhed og fald

1. maj 1965 blev Motorfærgen Langeland indsat på ruten Bagenkop-Kiel.

Første direktør blev Gustav Drøhse, senere ansattes Erik Kanstrup, Erik Weiss.

I 1977 blev Langeland II søsat og 12 år senere i 1989 blev nybygningen Langeland III afleveret fra Svendborg Værft.

I 1999 blev ruten overtaget af det tyske Förde-rederi og Langeland III blev solgt til Kroatien. Svigtende passagertal på grund af det toldfri salgs ophør var årsagen og efterfølgende forsøg på at opretholde ruten mislykkedes. 38 års eventyrsejlads til Kiel var forbi. 

Da Langelands Forening for Plejebørn af 1867 blev stiftet den 4. februar, var formålet "at skaffe forladte og forsømte børn på Langeland en bedre opdragelse og pleje". Allerede i april blev de første 16 børn anbragt og til 1917 (50 år efter stiftelsen) havde der været anbragt i alt 373 børn i 478 plejehjem.

Finansieringen hvilede på foreningens medlemmer og i 1916 var der 1067 medlemmer.

I 1981 bliver foreningen opløst og den tilbageværende kapital fordeles ligeligt mellem de tre langelandske kommuner til anvendelse til etablering eller forbedring af børneinstitutioner. Hver kommune modtog godt 95.000,- kr.

Som udgangspunkt for denne artikel bruger forfatteren et billede af "den grundlovgivende rigsforsamling" malet af Constantin Hansen i 1860.

De politiske konstellationer for nogle af personerne på billedet bliver nærmere uddybet.

Det Kongelige Danske Fyrvæsen blev oprettet den 8. juni 1560 under Kong Frederik II.

I 1900 var der ca. 175 fyr i de danske farvande, heraf lå de tre på nordspidsen af Langeland, etableret imellem 1880 og 1895, det største og vigtigste var Hou Fyr.

Første fyrassistent (1893-1914) var Harald Valdemar Octavius Westermann, født 1851 i Svendborg. Han havde fra 1879 til 1893 drevet sin navigationsskole i Ramsherred 93 i Rudkøbing, men måtte lukke skolen da der ikke mere kunne opnås statsstøtte.

Hou Fyr blev automatiseret fra 1949-50, og blev herefter ændret til fyr uden stadig vagt.

Den første langelandske og hermed danske permanente bosættelse i Amerika skete i sommeren 1848 i Brown County, Wisconsin, tæt på byen Green Bay under navnet "New Denmark".

Ved Havelundgård i Rifbjerg, Simmerbølle sogn, er der rejst en mindesten for Martha Rasmussen f. 1815, i anledning af en salme, som hun skrev ved afrejsen fra Langeland i maj 1843: "Så vil vi nu sige hverandre farvel". (Salmen fandtes i 2003-udgaven som nr. 393, men er nu fjernet, men den eksisterer stadig i amerikanske salmebøger). -

Martha Rasmussen (1815-1846) fra Langeland og hendes mand Claus Lauritz Clausen (1820-1892) fra Ærø blev det første norske præste-ægtepar i Amerika.

Parret blev gift i Simmerbølle Kirke den 25. november 1842.

I 1867 var befolkningstallet i "Det nye Danmark" vokset til 1200.

I årene 1852-1868 udvandrede ca. 10.000 mormoner fra Danmark til USA med kurs mod Utah, heraf kan man med sikkerhed knytte 6 af de udvandrede, der nåede frem, til Langeland.

Efter 1868 voksede udvandringen fra Danmark voldsomt og fortsatte med stor kraft frem til 1914.

Forfatteren har boet i Holland fra 1957 til 1962. Lejede ved tilflytningen til Langeland Bjerreby Møllegaard af proprietær Andersen på Bjerrebygaard, men flyttede senere til "Skorstensfejerens hus" på hjørnet ved Klausebøllevej, hvorefter huset blev kaldt "Pottemagerhuset" da forfatteren etablerede sit keramiske værksted og Hans kone Merry indrettede "Kunst og Gavebod".

Merry døde i 2004 og Ib Georg Jensen bor nu i lejlighed i Borgerstiftelsen i Ørstedsgade.

Som forhenværende gravermedhjælper ved Magleby kirkegård har forfatteren gjort sig mange tanker om, hvad kirkegårdens udseende og velplejethed betyder for den besøgendes fornemmelse af levende nærvær i selskab med de døde.

Magleby Kirkegård har været i brug siden slutningen af det 12. århundrede, altså i over 8oo år.

Den mindste kirkeklokke er fra 1511 og fylder altså 500 år den 31. marts 2011.

I 2007 blev der installeret automatisk klokkeringning.

På baggrund af en række gamle fotos erindrer forfatteren situationer og arbejdsgange fra sin barndom på en gård i Kædeby Haver.

Læseren indvies i maskinernes anvendelse, hvilke afgrøder man dyrkede og samtidig perspektiveres forskellene på dengang og nu, hvad angår økonomi, dyrevelfærd og hensynet til naturen.

Broløkke ligger i Magleby Sogn, hvor den nuværende ejendom blev opført i 1758, men Broløkke nævnes allerede i begyndelsen af 1500-tallet under navnet Broebiergis Gaard og i 1655 hed gården Broløkke.

I 240 år var Broløkke i familien Ahlefeldt-Laurvigs besiddelse, og i 2004 købte direktør Niels Palmqvist ejendommen, siden da er bygningerne restaureret med et flot resultat.

Hvornår de første bagenkoppere slog sig ned er uvist, men i 1587-1588 boede der i alt 16 mænd ved "Lortebækken".

Den gamle skole fungerede indtil 1858, men blev først revet ned først i 1980´erne.

I 1858 opførtes en ny grundmuret skole, som imidlertid brændte ved lynnedslag i ca. 1886 og en ny skole bygges i 1890 på Harresvej 4. I 1901 byggedes en ny forskole og i 1909 blev den store skole bygget.

Garnhuset "Det stive ben" ved "Kapselvej" er også fortid, men ishuset fungerer i dag som offentligt toilet. 

Hans Just Rasmussen

(oversat og bearbejdet af Else Wolsgård)

Her fortsætter erindringerne om udvandringen fra Longelse i 1872 (første del i "Øboer 2009").

Området hvor nybyggerne slog sig ned vest for floden Missouri, blev kaldt Swede Town. I Omaha, en slags grænseby, var der meget fredeligt, men bare det at overleve var en kamp, og det at finde arbejde og bestride det under disse barske og ukendte forhold var et mareridt. 

Det lykkedes for Hans Just Rasmussen at klare skærene og i julen 1890 giftede han sig med Sena, hvis forældre var danske. (Hun døde i 1939.)

Senere gik det rigtig godt for familien. I 1917 flyttede de til Colorado, hvor Hans døde i 1950.

Gift med sin hobby – 

manden bag Byarkivet,

Chr. Kiilsgaard

Peter Christian Kiilsgaard blev født i Hammel den 29. oktober 1889.

Han etablerede sig i 1921 med en tandlægepraksis i Rudkøbing.

Han var meget historisk interesseret og denne hobby førte til at han i anledning af Rudkøbings 650 års jubilæum som købstad mente at der i høj grad var behov for en opdatering af den seneste skriftlige historiske beretning om Rudkøbing, hvorefter han gennemgik de lokale aviser fra 1850 til 1937.

Tanken om at oprette et egentlig byarkiv tog form og 1943 blev året, hvor det blev officielt oprettet. Dette arkiv blev hans livsværk, og på 80-årsdagen i 1969 fik han den ære at få en vej opkaldt efter sig: Chr. Kiilsgaards Vej.

Peter Kristiansen

Fortalt til Jonna Jespersen

Peter Kristiansens forældre bosatte sig i 1930 i et lille husmandssted i Stoense mose, nu Skattebøllevej 10. Herfra begyndte Peter sin skoletid som 5-årig, først i pogeskole og senere i Stoense skole, hvorfra han husker mange episoder.

I 1956 blev der bygget ny skole i Snøde og den gamle skole på bakken blev bibliotek.

Nu huser den Nordlangelands Lokalhistoriske Arkiv.

Interview med Nada Hajdarovic

af Else Wolsgård

20. oktober 1993 kom fortælleren og hendes familie til Center Holmegård fra det krigshærgede ex-Jugoslavien, hvor krigen med serberne begyndte i april 1992 og i marts med kroaterne.

Efter ubeskrivelige rædsler og drab på familiemedlemmer lykkedes det familien at flygte den 19. oktober til Danmark.

At Rudkøbing i 1960-erne og 1970-erne havde en driftig søfartsperiode skyldes især skibsmægler Gustav Drøhse (f. 14. dec. 1923 i Rudkøbing). Han blev i 1956 beskikket som skibsmægler og familien havde bopæl på hjørnet af Bellevue og Strandbakken.

Den første mæglerstilling i byen blev oprettet i 1866.

Der var stor aktivitet i årenes løb på havnen indtil Langelandsbroen blev åbnet i 1962 og Svendborgsundbroen i 1966, hvad der måske var årsagen til at Drøhse gik ind i rederivirksomhed.

Efter afvikling af færgeruten Vemmenæs -Rudkøbing i 1963 kæmpede Drøhse energisk for at genåbne den gamle færgerute Bagenkop - Kiel og det lykkedes med rederiet L.P. Weidemann og Sønner, så en ny færge M/F "Langeland" blev indsat på ruten 1. maj 1965 og blev en succes.

Efter et meget aktivt liv fik tab og vanskeligheder Gustav Drøhse til at lukke i 1982, hvorefter han flyttede sin 

virksomhed til Gråsten og et punktum var sat for Rudkøbings motorskibsæra.

Gustav Drøhse døde i 1994.

Hans Just Rasmussen,

Oversat og bearbejdet af Else Wolsgård

Hans Rasmussen blev født i 1862 som søn af mølleren på Longelse Sønderskov Mølle. I 1872 udvandrede faderen til USA og året efter fulgte moderen, Hans og 4 søskende efter.

Hans erindringer er nedskrevet i 1937 og denne medrivende læsning er et uddrag deraf.

Ulla-keramik er hele tre ting på én gang: en person, en virksomhed og en institution. 

En indfødt langelænder, der med et lyst syn på tilværelsen har haft mange oplevelser efter i 1968 at have åbnet keramikværksted på Dæmningen i Bagenkop. 

Danmarks købstæder blev grundlagt i det snævre tidsrum mellem 1050 og 1225, Rudkøbing er en af disse købstæder, meget velbevaret trods dens historie rækker mere end 700 år tilbage i tiden, et bevaringsværdigt kulturmonument, som man skal værne om.

Vi følger en beskrivelse af byens udseende gennem tiderne.

Preben Karlebjerg husker den 9. april 1940, hvor det gik op for ham at besættelsen også omfattede Danmark og at hverdagen på mange måder blev forandret, også her på Langeland.

Rationeringer blev indført, erstatningsvarer blev fremstillet, selv tobak, og i 1942 skulle man indkvartere og bespise nogle tyskere og russiske krigsfanger, der havde til opgave at nedgrave telefonkabler fra "fortet" ved Søndenbro til en observationspost på bakken bag Oldenbjerggård ved Tullebølle.

Overflyvninger var der mange af, og det skete at nogle ramte fly vendte om og kastede lasten af bomber, hvoraf nogle af disse faldt over Langeland.

Efter at have hørt i radioen om Hitlers død, stod fortælleren den 4. maj 1945 om formiddagen på toppen af Karlebjerg og så

flydedokken med krigsfanger strande udfor Påøgård.

En fransk soldat blev begravet på Lindelse kirkegård og i 1993 fandtes graven stadig.

"Hvad øjet ser…"

Langelandsbanens sidste maskinlærling 1953-1957

D. 1. april 1953 gik Poul Ullitz Jensen i lære som maskinlærling på Langelandsbanens Maskinværksted. Læretiden var 4 år.

En levende beskrivelse fører os igennem værkstedsforhold, arbejdsgange, lønforhold, fagforeningsorganisering, lærlingepligter.

Oplæringen var meget alsidig og foregik i alle de tilknyttede værksteder, samt på Teknisk Skole i Ahlefeldtsgade Vedligeholdelse af Rudkøbing Station (nu Byhistorisk Arkiv, hvor indretningen næsten er uforandret fra dengang *) og landstationerne hørte også med.

*I stueetagen på Rudkøbing Station var der kontorer og en restaurant drevet af fru Jensen og i de øverste etager var der lejligheder og værelser.

Peter Dragsbo gennemførte i 2007 forskningsprojektet: "Byplan, bebyggelse og kvarterdannelse i danske byer 1900-1970" for at skrive de danske provinsbyforstæders historie. Rudkøbing blev et af eksemplerne.

Forfatteren fører os på en spændende byvandring gennem Rudkøbings gader og beskriver gadernes udseende og navnebetegnelser fra 1800-tallet og op til nuværende status. Mange bygninger – huse, villaer, forretningsejendomme m.m. har ændret bybilledet totalt i tidens løb og medens nogle er fjernet helt, er andre blevet opført, og helt nye boligkvarterer er skudt op.

Den fredelige og idylliske ø Strynø danner i forfatterens barndom rammen om hans og hans søskendes ferier hos bedsteforældrene, der boede Husmandsvejen 3. 

Hans beskrivelse er så levende, at man fornemmer stemningen af sol og sommer, ja man har næsten selv været med.

Historien om søbadeanstalter og baderum i Rudkøbing går mindst 150 år tilbage i tiden, hvor de bliver omtalt i avisen med jævne mellemrum.

Ferdinand Christensen (1840-1892) overtog teglværket på Rue Mark i 1874.

I 1881 fik han bygget et privat badeanlæg.

På et stykke jord ved teglværket anlagde han et lystanlæg med sommerrestaurant, badebroer og badehuse.

I 1882 blev badning et tvungent skolefag på de danske drengeskoler, hvorfor man fik indrettet et passende badested til drenge på den søndre havnearm, og først i 1896 resulterede en henvendelse til byrådet i, at der blev åbnet et offentligt badehus til ubemidlede kvinder og pigebørn, placeret nedenfor teglværket, formentlig ved siden af Ferdinand Christensens anlæg.

Søbadeanstalten af i dag blev bygget i 1926.

Livet som barn i en fiskerfamilie i 1930-ernes Bagenkop var nøjsomt, men rigt på oplevelser for forfatteren og hans brødre Hans, Egon og Henry + en søster.

Preben Theodorsen begyndte skolegangen i 1932 og blev udlært som bager i 1943 – midt i besættelsestiden.

Elsa Marie Kock Nielsen

Og Henry Nielsen

Forfatteren sejlede fra 1935 til 1937 med damperen "Dorthea" fra Marstal.

En sejlads i 1936 husker han tydeligt p.g.a. en ulykke ombord, hvor fyrbøderen i en brandert var faldet ned i kedeltoppen og var blevet svært forbrændt.

"Dorthea forliste den 19.3.1937.

Forfatteren begyndte sin læretid d. 1. februar 1961 hos Astrid og Ejvind Uhrskov Petersen, som havde nedsat sig som radioforhandler i 1929 på Nørrebro og senere i Østergade 55.

De andre ansatte var Søren Skadborg, Bernt Christensen og Arne Navne.

Forretningen blev i 1969 overdraget til Søren Skadborg.

Ejvind Uhrskov døde i 1979 og hans kone Astrid i 1994.

H. Staun flyttede i 1951 til Åsøvej med sin kone og lille søn. Han var da blevet ansat som assistent og senere som skovrider i et stort skovbrug ejet af lensgreve K.B. Ahlefeldt-Laurvig og ledet af skovrider E. St. Fløytrup.

På Hou fungerede skovfoged R. Voergaard, i skovene vest for landevejen i Tranekær var ansat skovfoged Aksel Wognsen, og den anden skovfoged i Tranekærområdet hed Niels Peter Larsen, mens skovfoged H. J. Hansen virkede på Midt- og Sydlangeland.

Vi følger årstidernes skiftende og ofte hårde arbejdsopgaver i skovbruget.

Forfatterens barndomserindringer fra 1930-erne i hjemmet i Snøde med 3 andre søskende. 

I 1938 fik de en "ekstra søster", nemlig pastor Olsens datter, idet pastoren med familie flyttede ind i præstegården ved siden af.

Faderen Oluf var urmager og havde tidligere haft forretning på Torvet i Rudkøbing.

Læseren følger 3 generationer af gartnere i Stoense fra 1890-erne til 1960-erne.

Vi starter hos gartner Hans Peter Johansen i 1891, hvor han bliver gift med Hedvig Hansen og sammen fik de 3 børn – Leonar, Thyra og Alvilda.

Sønnen Leonar overtager i 1918 ejendommen, bliver gift med Kala og får 2 børn, Thorkild og Ragnhild.

Det gamle gartneri blev solgt og familien bygger i 1930-31 nyt hus på Klokkebanke 2 og etablerer ved tilkøb af yderligere jord her nyt gartneri.

Fra 1933 drev Kala desuden pensionat i et anneks.

Gartneriet blev i 1975 solgt til skoleinspektør Finn Bjerregaard Olsen og alle drivhuse blev nedrevet.

Hans søn Thorkild købte senere gartneriet på Tom Knudsensvej 33 i Lohals af Olsen, dette drev han i årene fra 1948 til 1959.

Missionshusene i Snøde – 

Hans i Krogen

Hans Hansen blev født i Snøde d. 29. sept. 1855, var den femte af en søskendeflok på 7 og døde 3. aug. 1945 som ungkarl.

Han vendte hjem og overtog gården sammen med sine søstre da forældrene blev gamle efter at han som ung var draget sydpå som naver.

I 1890-erne blev der afholdt missionsmøder på gården og senere byggede han for egne midler og søstres hjælp et missionshus, som blev indviet i 1900, og hvor der i de første mange år var møde hver søndag aften samt søndagsskole for børn.

Blev ved det første menighedsrådsvalg i 1903 valgt som en af de første.

Han blev i 1910 en af 13 lægmænd i bestyrelsen i "Dansk Kirkefond".

Desuden var han medlem af sognerådet i flere perioder, valgt af venstre samt i mejeriets bestyrelse.

I 1920 byggede han "Danmarks mindste missionshus" i Hesselbjerg, som mest blev brugt til søndagsskole for børn i omegnen der. Huset blev i 1966 afhændet og siden brugt som sommerhus, hvilket også skete med det første hus i 1988 efter at der i 1980 var blevet fejret 80-års jubilæum.

"Den virksomme Blom" – 

Om toldere og ulovligt brændevins-brænderi i årene 1818-1824

Af toldvæsenets personale i Rudkøbing nævnes følgende navne:

told- og konsumtionsinspektør Bartholt Christian Hø, told- og konsumtionskasserer Peter Krohn, strandkontrollør Hans Mogensen. Følgende personer er benævnt med titlen told- og konsumtionsunderbetjente:

Carl Gotfred Beyer, Ludvig Gotfred Bøgh, Anders Dam Egholm, Peter Lindegaard Hansen, Martin Hviid, Johannes Madsen, Oluf Meyer, Niels Chr. Mygind, Christian Theodor Müller, Morten Olsen, Hans Paulsen, Peer Paulsen, Frederik Petersen, Jørgen Saabye, Johan Jacob Schmalfeld, Peter Semberg, Henrik Spechmann, Lars Svane, Johan Peter Voigt, Jørgen Weidemann, " Hr. Thage", Hans Rasmussen

Der beskrives flere eksempler på hvilke arbejdsopgaver disse personer kunne blive udsat for i deres tjeneste.

Motorfabrikken "Danmark" blev startet i Ahlefeldtsgade i Rudkøbing i 1906.

Fabrikkens hovedaktionær var købmand, skibsreder og konsul Alfred Nielsen.

Forfatteren, hvis fader var lærer, er opvokset i Illebølle, kom i lære på motorfabrikken fra 1941 til 1945.

Værkfører på fabrikken var A.C. Olsen, han overtog fabrikken i 1953 og var fortsat leder til sin død, hvorefter fabrikken lukkede som motorfabrik i 1959.

A.C. Olsen ejede desuden en købmandsbutik på Jens Winthers Vej – "Røde Kro".

Andre ansatte der nævnes er Valdemar Hansen og Peter Skov.

Rudkøbingenseren Frederik Madsens forfatterskab og forbindelse med Martin Andersen Nexø.

Frederik Madsen blev født i Rudkøbing d. 3. maj 1897 og døde i sept. 1933 – 33 år gammel - efter at være plaget af sygdom siden barndommen.

Han var søn af Hanne og malermester Carl Madsen og ud af en børneflok på 10.

Man mente at de første tegn på den værste koldfeberperiode i Danmark i 1800-tallet stammede fra Sydlangeland efter at sygdommen havde hærget i Tysklands og Hollands kystegne.

I 1880 påvistes det at sygdommen var forårsaget af parasitter, overført ved stik af en bestemt slags myg.

Sygdommen bredte sig efterhånden til flere landsdele. På Lolland og Falster var man ligesom på Langeland dobbelt ramt, da stormfloden i 1872 gav store oversvømmelser tilligemed. Efter 1. verdenskrig var sygdommen stort set forsvundet i Danmark.

Fortællerens første erindring om tørv stammer fra 1918 fra hans barndomshjem.

I 1941 fik han selv arbejde i Humble Rene og senere andre steder med at grave tørv og han beskriver denne arbejdsproces levende.

Alfio Bonnano kom til Langeland i 1971, købte hus i 1973 og flyttede hertil fra Rom.

I 1990-erne var han ophavsmand til mange kunst- og kulturarrangementer, som de lokale bakkede interesseret op om, og da han i mange år havde haft en drøm om "kunst i naturen" gik den i 1990 i opfyldelse ved samarbejde med en masse andre kunstnere i form af "Tickon" i Tranekær Slotspark., som blev starten til en lang række kunstværker rundt omkring, som er kendt i vide kredse, både i Danmark og i udlandet.

Anna Christensen, f. i 1880 i Thorøhuse ved Assens.

Blev som nyforlovet ansat på Gundersgården i Lejbølle på Langeland, hvor man igennem brevene til hendes Christian i Jylland følger den daglige arbejdsgang samt forholdene på gården i det år hvor hun var der inden sit giftermål.

Efter at forfatteren arvede et skab indeholdende breve efter sin farmor, der var født i Grønnegade 5, sammenfattes en familiehistorie på grundlag af møller Hans Christian Rafn´s (1771-1834) brevveksling med sin far Niels Rafn (1735-1812) og en dagbog ført fra 1805-1821.

Efter sit giftermål køber og flytter H.C. Rafn til Snøde Mølle i 1880, som han ejer i 19 år.

Der nævnes i historien kendte navne som Constance Henriette Fabritius de Tengnagel fra Vejlegaard, der i 1796 blev gift med major Carl Frederik Steensen de Leth til Egeløkke.

I 1819 sælger H.C. Rafn Snøde Mølle og køber Tryggelevgaard.

Hans kone Sille dør i 1827, hvorefter han gifter sig med sin husholderske Karen Madsdatter i 1829.

Han dør som blind i 1834.

Karl Hansen

v/ Claus Schou

Artiklen handler om Karl Hansens skolegang, arbejdsliv ved landbruget, som fisker, som sømand og i land igen og slutter efter besættelsen.

Karl Hansen blev f. 28.5.1909.

Fortæller om pigen "Anna" født i Rudkøbing i 1884, hendes vej videre med anbringelse på et børnehjem på Falster, ophold på husholdningsskole, ansættelse som tjenestepige i København, hvor hun som prostitueret bliver indlagt med kønssygdom på Vestre Hospital, derefter bliver hun idømt fængsel og senere tvangsarbejde, hvor hun som 21-årig drømmer om et nyt liv i Amerika.

Også på Langeland florerede utugten, så her får vi lidt indsigt i disse pigers problematiske tilværelse.

Fagbevægelse starter i Danmark sidst i 1800-tallet – først i 19oo-tallet.

1 1907 stiftedes den første landarbejderforening på Langeland, det skete i Tryggelev, hvor den første formand hed Jens Baltzer (født d. 14.april 1884 i Fodslette) hvis liv vi følger til hans død 11. januar 1971.

Peter Munch blev født 25. juli 1870 på Mors.

Han var opstillet til folketinget for Det radikale Venstre på Langeland fra 1906 til 1945. (Indenrigsminister 1909, Forsvarsminister 1913-1920 og Udenrigsminister 1929-1940)

Vi ser nærmere på hans forhold til vælgerne på Langeland 1905 og 1906.

Oluf Unnerups barndom, læretid og deltagelse i illegalt arbejde.

Blev i 1943 arresteret af Gestapo og efterfølgende ført til tysk koncentrationslejr. 

Vendte i 1947 tilbage til Langeland med sin kone Karen.

Biografi i anledning af 100 året for oprettelse af toldkontrol på Strynø.

Fortællerens farfar Hans Rubæk Hansen (1872-1955) og hans kone Catrine (gift i 1898) levede et beskedent og stilfærdigt liv på Strynø, hvor HRH fik job som toldfunktionær i 1898.

Catrine dør i 1960, 83 år gammel, parret fik i alt 8 børn.

Dels fortalte han meget om sit liv til sine efterkommere og dels efterlod han en del skriftligt materiale og en masse dokumenter og breve, der gør denne biografi mulig.

Hans Rubæk Hansens far Claus Rubæk Hansen har lavet treskibsmodeller, den ene "Strynø" hænger i Strynø Kirke.

Fæstningen "Dansborg".

Handelsstation Trankebar i Sydindien i 1620 – 1845.

Foreningen Trankebar. Stiftet i 2002.

Elsa Nielsen

Tessa Clausen

Napoleonskrigen. (1800-1813)

Kanonbådsflåde.

Bemandingslister 1811 -1812.

Lohals Havn bygget 1862-63.

Fæstegårdsmænd i Kædeby i slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet.

Hjortholm.

Humble Kirke

Kampen for det daglige brød

- på Rudkøbing havn 1897 -1915

Bendix Hansen, Paaøgaard, f.1867

Langelands Frøavlskompagni 1908.

Dampmøllen på Rue 1912.

Villa Møllen.

Arbejdsmændenes Fagforening 1897, 1900 og 1909.

Romersk-Katolsk Kirke, Brogade 14

Bygget i 1925.

Bygmester pastor Peter Schindler.

Drageblod, kinin og bævergejl -

på besøg i apotekets gemmer

Lille apoteksmuseum - åbnet i 1983.

Apoteket åbnet i 1705 af Gotfried Becker.

H.C.Ørsted og Anders Sandøe blev født på Rudkøbing Apotek i 1777 og 1778 – sønner af apoteker Søren Ørsted.

Thyra Rasmussen

v/ Henning Merrild

Defektriceelev på Rudkøbing Apotek 1922-1927.

Apoteker Chr. Bauer, søn af A.F. Bauer gift med Marie Bay fra Strandgaarden.

Chr. Bauer gift med Mimi Andersen fra Søvertorp.

Else Christensen

fortalt til Mona Kristensen

Marcus Lee Hansen – f. 8/12 1892.

Besøgt Langeland (Snøde) i 1935 for at finde sine rødder.

A/S Dampskibsselskabet Marstal af 1932. Ejer af S/S Bagenkop.

Sejlads med passagerer, fisk, ost, smør og kød til Tyskland 1932-34.

Langelands Folkehøjskole 1984 - 92.

Langelands Kunsthøjskole.1992 – 2001.

Magleby Efterskole - efterskole for normalt begavede læsesvage elever 2002.

Gården var beliggende hvor Lohals Plejehjem havde parkeringsplads.

N.J. Flindt købte gården i 1895 efter brand.

Senere Lohals Badehotel.

Biograf i en fløj 1927-1935.

Skibsredere på Langeland.

Varetransport og handel i ud- og indland i 1700-1800-tallet.

Ane Schmidt f. i Marstal d. 30.april 1815 påsatte ild i isolationscellen i tugthuset. Retssag og straf. Beskrivelse af hendes liv i fattigdom og kriminalitet i hendes ægteskaber, hvor druk og opsætsighed mod andre i anstalten var hverdag, Flugten fra fællesarbejdsanstalten.

Døde d. 31. oktober 1892, 78 år gammel, begravet på Humble Kirkegård.

Beskrivelse af opsætning af bundgarnspæle, fiskeri med garn og vedligeholdelse af disse.

Fiskeri med skovlvod og kroge.

Filetfabrik bygges sidst i 40-erne.

Fiskemelsfabrik bygges i 1951 ved ”Klisebjerg”, solgtes igen i 1962.

Ekkolod på markedet ca. 1950 hvor også radiosendere blev taget i brug, samt nylonnet blev opfundet til trawl, garn, linegods, tov osv.

I 1950-erne begyndtes laksefiskeriet med kroge ved Polen og Østersøen, ofte med for små både og deraf ulykker til følge.

Fællesmarkedet i 1972 med plagsomme kvoter.

Fremskridt i 70-erne med radar og andet udstyr.